Rundvisninger og kulturoplevelser

Kierkegaards København

På vandringen hører deltagerne om den store filosofs liv og forfatterskab, om Guldalderens København og de store begivenheder, der indrammede Kierkegaards liv - Napoleonskrigene, statsbankerotten og folkestyrets indførsel.

Fra Højbro Plads går turen forbi Christiansborg til Bibliotekshaven med statuen af Kierkegaard. Herfra går turen til næsten alle Kierkegaards boliger i København. Vi går i Kierkegaards fodspor på de ruter, han gik så mange gange. Vi går forbi Nytorv, hvor barndomshjemmet lå. Derefter går turen forbi Kierkegaards sidste bolig i Skindergade og forbi Vor Frue Kirke; centrum for den officielle statskirke, som han kæmpede så hårdt imod. Vandringen fortsætter ad Nørregade, hvor han skrev hovedværket Enten-Eller. Turen fortsætter til Kultorvet, hvor han boede som studerende, og slutter i Rosenborggade, hvor han skrev Sygdommen til Døden.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
8013
søn 30-09-18 11:00
Højbroplads 21
Christian Holm Donatzky
1,5 lekt.
Kr. 175