Rundvisninger og kulturoplevelser

Ørestad med metroen

Der er fuld gang i byggeriet i hele Ørestaden, og vi skal en tur med metroen gennem bydelen, hvor vi gør stop ved et par af stationerne og kigger på en perlerække af Ørestads arkitektoniske vartegn.

Foruden det præmierede boligkompleks, ”8-tallet”, skabt af Tegnestuen BIG - Bjarke Ingels Group - skal vi kigge på de to tidligere byggerier som Bjarke Ingels har stået for, nemlig ”VM-husene” og ”Bjerget”. Vi vil også få et glimt af den nye multihal, Royal Arena og Bella Sky Hotel.

Der er meget nyt at se i Ørestad og mange aparte og spændende løsningsmodeller indenfor arkitektur.

Når vi er blevet trætte af at gå, vil der være en dejlig frokost på Café 8-tallet (inkl. i prisen ekskl. drikkevarer). Restauranten ligger i det prisbelønnede byggeri, på kanten af fælledens fredede område hvor man kan se får og køer græsse, og hvor lyset trækkes ind gennem de store panoramavinduer.

Vi mødes udenfor Magasins hovedindgang på Kongens Nytorv ved nedgangen til Metrostationen og tager Metroen derfra.

Husk fornuftigt fodtøj og rejsekort eller anden rejsehjemmel!

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
18012
fre 03-05-19 10:00
Elisabeth Kurt Haukohl
1 lekt.
Kr. 325