Teater, musicals og koncerter

Carmen - den evige sigøjner

Carmen

Inkl. let traktement i pausen.

Verdenspremieren på Georges Bizets Carmen i 1875 var en katastrofe. Desværre døde værkets komponist tre måneder senere i en alder af 36 år uden at have oplevet, at hans mesterværk allerede fra den 2. opsætning blev én af verdens mest succesfulde og populære operaer.

Generationer af musikforskere og fans har spekuleret på og diskuteret spørgsmålet om, hvorfor denne nu udødelige opera med dens lidenskabelige kærlighedshistorie, uforglemmelige melodier og inciterende rytmer blev så dårligt modtaget, og om det var denne frygtelige fiasko, der tog livet af Bizet.

Operaen handler om Carmen, en underskøn kvinde, der arbejder på en cigaretfabrik. Da hun ser soldaten, Don José, som synes at være den eneste mand, der ikke er interesseret i hende, forsøger hun at forføre ham. Det lykkes hende let, og Don José bliver vildt forelsket i hende. Han opgiver sin forlovede, Micaëla, og følger med Carmen til smuglerlejren, hvor hun bor. Den frie fugl Carmen begynder at kede sig og falder for en anden mand, den berømte toreador Escamillo. Don José bliver drevet til vanvid af sin jalousi og dræber til sidst Carmen uden for tyrefægtningsarenaen i Sevilla, imens tusinder tiljubler den sejrende Escamillo.

Medvirkende: Carmen: Johanne Højlund / Francine Vis og Don José: Samuel Sakker / Daniel Szeili.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
8086
tir 06-11-18 18:45
Det Kongelige Teater
Pia Mengel
1 lekt.
Kr. 725