Udflugter og rundvisninger

Holger Blom i Skanderborg

Inkl. vandring i Holgers fodspor, rundvisning i særudstillingen samt frokost

I efteråret 2017 åbnede Skanderborg den fantastiske udstilling "Inside Out", om den unikke modeskaber Holger Blom, modeskaberen der blev født i Skanderborg i 1905 og som døde i København i 1965. Faderen ønskede at Holger skulle gå videre i hans virksomhed, men Holger ville noget andet da hans fantasier var i teatrets og modens verden.

Som ung mand flyttede han til København, hvor han kunne udvikle sine drømme om at skabe kostumer til byens smukkeste skuespillerinder, som han gjorde til sine drømmepiger og muser. Han har arbejdet på Magasins Modelsalon, skabte rober til tidens førende kvinder og havde egen salon i det indre København. Desuden skabte han mange skønne kostumer til Det Kongelige Tearter, der har opbevaret mange af disse under korrekte forhold, så de den dag i dag kan opleves. Holger Blom oplevede også at blive kongelig hofleverandør fra 1958, hvor han begyndte at sy selskabsrober til dronning Ingrid og var bl.a skaberen af prinsesse Anne Maries brudekjole i 1964. Holger har også arbejdet sammen med store modenavne som Erik Mortensen og Jørgen Bender.

I Skanderborg begynder vi med en byvandring:I Holgers Fodspor, inden vi skal guides rundt på Skanderborg Museum med specialudstillingen: "Indside Out", hvor vi indføres i Holgers liv og virke af museets egen guide. Sluttelig spiser vi frokost i Skanderborg kulturhus.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
8049
lør 27-10-18 08:00
Pia Mengel
1 lekt.
Kr. 925