Familieaktiviteter

Manga Marathon og tegneserietegning voksne og børn fra 9 år

Elsker du at tegne? Og kan du holde til at gøre det i 5 timer? 

Så skal du med til Manga Marathon! Du går hjem med en stak tegninger under armen, der vil få vennerne til at blive grønne af misundelse og få forældre og bedsteforældre til at besvime af stolthed. 

Vi fokuserer på, hvordan man opbygger en figur, og der vil blive fortalt om tegning, tegneserier og manga. Du er selv med til at bestemme, hvad du vil tegne, så hvis du har spekuleret over, hvordan en robot fra en oldgammel skjult civilisation på Mars ser ud, eller hvis du kunne tænke dig at lære at tegne en smuk, udødelig elverdronning – så er holdet her noget for dig. 

Underviser Martin Nebelong vandt i 2017 konkurrencen om at tegne Børnenes U-landskalender for DR.

Medbring:

  • Egne tegneredskaber.
  • En ordentlig madpakke og drikkevarer.

Værd at vide:

Kurset er for begyndere og let øvede.
Prisen dækker en voksen og et barn.
Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.
Udgiften til materialer, 75 kr., er inkluderet i kursusprisen.
Detaljeret program for dagen udsendes inden start.

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
180760
lør 15-09-18 10:00
København K
Martin Nebelong Henningsen
1 gange
Kr. 760