Familieaktiviteter

Bagekursus - voksne og børn fra 6 år - efterårsferie workshop

bagekursus, FOF København

Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen i ferien.

Det er dejligt at stå i køkkenet sammen på tværs af generationer og bage. Til dette kursus skruer vi en ekstra tand op for hyggen, og vi har allieret os med den mest bageglade underviser vi kender, Helle Rimmer som er kendt fra og tidligere deltager i Den Store Bagedyst.

Vi starter med at bage brød til vores frokost, inden vi arbejder med opskrifter, der kan give god inspiration til madpakken. Vi skal bl.a. også kokkerere en helt særlig pizza, en sjov pestostjerne, lækre grønsagsboller og sprødt knækbrød. Men ingen bagedag uden smør og sukker!

Glæd dig også til at lave nogle af underviserens egen favoritter som kærnemælkshorn, kanelsneglskage, hindbærsnitter à la Meyers og amerikanske cookies. Muligheder er mange, og så længe vi har tid, er der også råvarer. Vi slutter selvfølgelig velfortjent af med at smage på alle herlighederne.

Medbring

Drikkevarer, to skåle, evt. forklæde, viskestykke og karklud.

Værd at vide

Prisen dækker en voksen og et barn, og råvarer er inkl. i prisen.
Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
191265
tor 17-10-19 11:00
København V
Helle Rimmer
1 gange
Kr. 810