Familieaktiviteter

Fortællinger fra skoven

Fortællinger i skoven

Ved Martin Hyldgaard Solhav og Jorgo Andreas Larsen

Tag børn eller børnebørn (fra 4 år) med på en fortællerejse dybt ind i skoven og moserne. I gamle dage mente man, at man skulle passe godt på at være gode venner med de væsner, der boede i skovene og højene.

Vi skal kigge efter, om nogle af de gamle ånder stadig bor mellem rødderne, og om der måske sover en ellepige i mosen. Vi skal høre om troldkoner, nøkken, ellefolk, og om guder og grave. Vi vandrer sammen ud til en bålplads, finder brænde, og rundt om bålet skal vi lære nogle af de gamle sagn og trylleremser. I bliver fulgt på vej og passet på af to fortællere, der ved et og andet om skovens skabninger.

Mødested: Skodsborg st. (vest-siden).