Familieaktiviteter

Svampetur for hele familien - Store Hareskov

Svampetur

Med biolog Poul Evald Hansen 

En fornøjelig familietur, hvor I får gode råd og enkle regler for indsamling, bestemmelse og fortæring, samt en lille folder med gode svampeopskrifter. Vi går i et roligt tempo, og I kan bare spørge løs undervejs.

I Store Hareskov i efterårsferien går vi i glimrende svampeterræn – nåleskov og gammel bøgeskov – ikke langt nord for Hareskov Station. Der er gode veje, og man kan sagtens have barne- og klapvogne med. 

Ud fra en fælles base laver vi småture ud i terrænet og samles for at se på byttet og lave svampekontrol for jer, der vil have svampe med hjem at spise. Turen gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning til store og små. Medbring kurv til svampe, evt. kniv til rensning af dem og svampebog, hvis I har.

Mødested: P-plads ved Hareskov St.

Der betales særskilt for voksne og børn – se priser nedenfor.