Familieaktiviteter

Efterfødselstræning

Efterfødselstræning – kom i form efter fødslen

Efterfødselstræning er grundig genoptræning af mave, ryg og skuldre, som trænger til særlig opmærksomhed efter fødslen. En fødsel er hård ved kroppen, og efterfødselstræning er en vigtig vej til at få genfundet din normale form. Under graviditeten er dine mavemuskler blevet svage, og din ryg har været udsat for en meget hård belastning. Også bækkenbunden er udsat, både under fødslen og graviditeten. Det er vigtigt, at du går i gang med bækkenbundstræning, efter du har født for at forebygge vandladningsproblemer og nedsynkning af underlivsorganerne. 

På vores kurser i efterfødselsgymnastik sætter vi ind med sjov og effektiv træning af alle problemområder – bækkenbund, ryg, mave, balder, lår og skuldre – samtidig med at vi hygger os sammen med vores babyer. Du kan starte fra 4 uger efter din fødsel. Der er plads til både sovende og vågne babyer, og børnene inddrages så vidt muligt.

Læs mere om vores efterfødselstræning

Hvor foregår undervisningen?

Vi tilbyder efterfødselstræning i bl.a. København, Frederiksberg, Gladsaxe og Lyngby. 

Hvem underviser på holdene i efterfødselstræning?

Underviserne på efterfødselstræningskurserne er uddannet afspændingspædagoger og fysioterapeuter med omfattende erfaring i undervisning inden for efterfødselstræning.

Hvor kan jeg tilmelde mig kurserne?

Læs mere om det enkelte kursus i efterfødselstræning herunder. Her kan du også tilmelde dig holdene. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig på tlf. 4596 0100 eller e-mail adm@fofkbh.dk