Foredrag og debat

En aften med Per Arnoldi

Per Arnoldi

Som noget helt nyt inviterer FOF København nu til kultursaloner i Københavns nye Litteraturhus i Nybrogade. Her genopliver vi salonen fra dens blomstringstid i 1700-1800-tallet, men i helt nye rammer. Vi kombinerer middagsselskabets intime og uformelle rammer med fordybelse i kunst og videnskab.

Vi byder velkommen med et glas bobler, og efter halvanden times foredrag slutter vi af med middag, vin, kaffe og sødt. Max. 50 gæster pr. aften. Prisen er inkl. velkomstdrink og middag.

En aften med Per Arnoldi

Per Arnoldi er en ener i dansk kunst. Han har aldrig været bange for at gå egne veje eller give sine meninger om kunst, arkitektur og kultur til kende. Med udgangspunkt i sine erindringer »SOLO – Umage erindringsglimt« fortæller han denne aften om de seneste 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Per Arnoldis erindringer er en farverig tour de force gennem årtiers kulturliv fyldt med anekdoter om hans liv og samtid i hans karakteristisk veloplagte, indsigtsfulde og skarpe stil. Prisen er inkl. velkomstdrink før foredraget og middag efter foredraget.