Foredrag og debat

En aften med Vibeke Windeløv

Vibeke Windeløv

Som noget helt nyt inviterer FOF København nu til kultursaloner i Københavns nye Litteraturhus i Nybrogade. Her genopliver vi salonen fra dens blomstringstid i 1700-1800-tallet, men i helt nye rammer. Vi kombinerer middagsselskabets intime og uformelle rammer med fordybelse i kunst og videnskab.

Vi byder velkommen med et glas bobler, og efter halvanden times foredrag slutter vi af med middag, vin, kaffe og sødt.

Max. 50 gæster pr. aften. Prisen er inkl. velkomstdrink og middag.

En aften med Vibeke Windeløv

Vibeke Windeløv er en af Danmarks betydeligste filmproducenter. Hun begyndte sin karriere i 1975, og i sin tid på Zentropa blev hun bl.a. kendt som Lars von Triers faste producer og sparringspartner. Hun var medstifter af Refugees United i 2008 og i 2 år meget aktiv i »Kvinder for indflydelse« i Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2015 har hun været direktør på Betty Nansen Teatret.

Hør Vibeke Windeløv fortælle om fire årtier i den internationale filmbranche, om sit livslange arbejde med at fremme europæisk filmkunst og om sit seneste skifte til teaterverdenen. Prisen er inkl. velkomstdrink og middag.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
170652
tir 24-04-18 17:00
København K
Vibeke Windeløv
1 gange
Kr. 495