Foredrag og debat

Abdel Aziz Mahmoud

Tal ordentligt eller luk røven 

De fleste af os er aktive på de sociale medier i et eller andet omfang. Men hvad betyder det for vores evne til at aflæse et budskab korrekt og agere hensigtsmæssigt, når vi sidder på afstand af hinanden og kun har teksten på skærmen at forholde os til? Og hvad gør vi, når tonen pludselig bliver aggressiv?

Journalist og forfatter, Abdel Aziz Mahmoud, er som aktiv debattør på de sociale medier vant til at befinde sig på »øretævernes holdeplads«. Dagligt tikker aggressive mails ind i hans indbakke, ligesom kommentarsporet på hans opslag er en kombination af både anerkendende reaktioner og mindre konstruktive kommentarer. 

Som vært på P1 programmet Shitstorm har Abdel desuden sat fokus på kontroversielle udtalelser på sociale medier gennem interviews med deres ophavsmænd. Han har derfor om nogen gjort sig erfaringer i adfærd på de sociale medier. Med konkrete og nogle gange tragikomiske eksempler demonstrerer Abdel, hvordan man kan navigere i en overophedet debat på nettet.