Foredrag og debat

Anders Haahr Rasmussen: En fandens mand

Anders Haahr_470x314

Hvorfor er alt det med kvinder og mænd så svært? Og hvad kan vi gøre for, at det bliver sjovere og mere livsbekræftende?

Kom til et nysgerrigt, selvudleverende og morsomt foredrag om at være mand i det 21. århundrede.

Med udgangspunkt i egne personlige historier og samtaler med kloge og seje mennesker fortæller journalist og forfatter Anders Haahr denne aften om at date kvinder, om #metoo, om grænser, om sexisme og homofobi, en hel del om sex og særligt om, hvordan mænd skal finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne ikke er helt de samme, som de var for tyve år siden.

Anders Haahr har netop udgivet bogen »En fandens mand« (2019).