Foredrag og debat

Iben Maria Zeuthen: #MeToo

Iben Maria Zeuthen

Metoo-opgøret startede i USA og tog fart i Danmark i oktober 2017. Derpå fulgte måneder med det nogle vil kalde intens heksejagt, andre tiltrængt opgør.

I hele Norden og USA rullede der hoveder i især kulturlivet, og lande som Sydkorea og Kina hoppede også med på vognen. I Norge og Tyskland blev det politiske liv i høj grad berørt, i Sverige begik en anklaget teaterchef selvmord, mens vi i Danmark begyndte at se udfasningen af opgøret i det tidlige forår 2018.

Iben Maria Zeuthen giver denne aften sit bud på en evaluering af #metoo-kampagnen, med fokus på Danmark og dilemmaerne omkring de konkrete sager.

For hvad var det der skete, og hvad bidrog opgøret egentlig med?

Iben Maria Zeuthen er redaktør og radiodokumentarist. Hun har tidligere været vært på radioprogrammet »stille før optagelse«, som dag til dag dokumenterede #metoos udbredelse i Danmark.