Foredrag og debat

Jakob Skouboe: Iværksættere - de nye rockstjerner

Jacob Skouboe

Iværksættere er blevet de nye rockstjerner. De er rollemodeller, fordi de har klaret den, udlevet drømmen, tjent mange penge og til overflod skabt produkter og brands, som vi i dag ikke kunne forestille os en hverdag uden. Men hvad kræver det for at få succes som iværksætter? Og hvad nu hvis det ikke lykkes?

Hør historien om bl.a. Morten Strunge, som står bag virksomhederne Plenti, Mofibo og Onfone. Morten Strunge er i dag 32 år og har ingen uddannelse, men har lige fra drengeårene haft en vilje til at gå helt til kanten, fordi han tror på sine ideer – uanset omkostningerne. Han har været helt nede i kulkælderen, har ruineret sine forældre og fyret sin egen bror for at udleve det, han selv betegner som fokus og risikoappetit.

Jakob Skouboe, redaktør og erhvervsjournalist gennem 20 år, har skrevet bogen »Morten Strunge. En iværksætterberetning om at satse alt, tabe alt, udfordre de helt store og vinde … til sidst«.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
180039
man 26-11-18 19:30
Hellerup
Jakob Skouboe
1 gange
Kr. 150