Nadia Nadim - min historie

Nadia Nadim

Med sin fandenivoldske stil og charmerende frækhed spillede Nadia Nadim sig ind i danskernes hjerter under EM i kvindefodbold i 2017. Men hendes vej til toppen har ikke været uden modstand.

Da Nadia var bare 9 år gammel, blev hendes far, som var general i den afghanske hær, bortført og brutalt henrettet af Taliban. Efter en barsk flugt ud af landet endte Nadia sammen med sin mor og fire søskende ved et tilfælde i Randers.

I dag spiller hun professionelt for Manchester City og er en af de største profiler på det danske landshold. Hun er desuden næsten færdig med sit medicinstudie på Aarhus Universitet og taler ikke mindre end 7 sprog. Hendes målbevidsthed, ukuelighed, råstyrke og fightermentalitet gør hende til et forbillede for mange – ikke mindst unge kvinder.

Hør hendes dramatiske historie i samtale med studievært, journalist og forfatter til bogen »Nadia Nadim. Min Historie«, Miriam Zesler.

Foto: Martin Bubandt