Foredrag og debat

Peter Øvig: Min mor var besat

Peter Oevig

I november 2016 døde forfatter og dokumentarist Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede han, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor. Hør ham i samtale med en interviewer fortælle sin historie om at vokse op som barn af en psykisk syg og om de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarternes pæne facader.

Da han under arbejdet med bogen fik adgang til sin mors psykiatriske journaler, begyndte noget at gå i skred i ham selv. Han blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. 

»Min mor var besat« (2019) er et stykke vigtig danmarkshistorie om den generation af kvinder, der trods begavelse og store drømme blev husmødre før kvindekampen slog igennem, og om de børn der voksede op i et miljø hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. 

En stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
190036
man 26-08-19 19:00
Søborg
Peter Øvig Knudsen
1 gange
Kr. 150
190012
ons 06-11-19 19:30
Hellerup
Peter Øvig Knudsen
1 gange
Kr. 150