Foredrag og debat

Dagligliv i datidens København

dagligliv-i-koebenhavn

Ved historiker, billedredaktør Anne Cornelius

Fortællinger og billeder om episoder og perioder i Københavns historie – med udgangspunkt i forskellige københavnske steder. Om byens mennesker og dens pulserende liv. 

27/10 »I en seng på hospitalet« 
Det kgl. Frederiks Hospital i Bredgade blev grundlagt i 1757 som det første offentlige hospital i Danmark. Byen voksede, og der blev behov for nye offentlige sygehuse: Kommunehospitalet stod færdigt 1866 og Bispebjerg Hospital i 1913. Om hospitaler og sygdomsbekæmpelse i et historisk lys. 

3/11 Tove Ditlevsens København 

Tove Ditlevsen voksede op på Vesterbro men også andre steder i København fik betydning for hendes liv og selvudleverende forfatterskab., bl.a. Amagerbro og Sydhavnen.

10/11 Sydhavnen før og nu 

Vi ser nærmere på Sydhavnens historie fra Kongens Enghaves sumpede enge til inddæmningen af strandarealerne og fremkomsten af en ny bydel med boliger, skoler og institutioner. 

17/11 Storbyens grønne oaser 

København har mange parker med legepladser og grønne områder. Hvor og hvordan er københavnerne taget ud i »det grønne« op gennem tiden?  Om spadsereture på volden, skovture og skabelsen af de store parker. 

24/11 Da jazzen kom til byen 

I 1920erne kom amerikanske jazzorkestre til København til stor begejstring for ungdommen, der tog de nye rytmer til sig. Forargelsen var stor i de borgerlige kredse over den ny »abemusik«. Komponisten Carl Nielsen mente endda, at jazz kun var et overgangsfænomen. Det gik dog anderledes. 

1/12 Dan Turèlls København (og omegn) 

Dan Turèll ville være fyldt 70 år i år – en farverig forfatter, der elskede København og byens små historier. Onkel Dannys verden udgik fra Københavns omegn, Vangede, så der starter foredraget.


Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted     Pris
160488
tor 27-10-16 10:00
København K
          
          
Kr. 530