Foredrag og debat

Ulrik Langen: Tyven

Tyven – manden der stjal guldhornene 

De fleste har hørt historien om tyveriet og omsmeltningen af guldhornene i 1802. Men hvem var den mand, der så kynisk destruerede de enestående oldtidslevn for selv at blive rigere? 

Manden hed Niels Heidenreich og var søn af en fordrukken degn i Jylland. Da forældrene bliver skilt, går det helt galt for familien. Moren stifter stor gæld og må sammen med børnene flygte fra hjemegnen. For at redde familien begynder Niels at trykke falske pengesedler men bliver afsløret og havner i tugthuset på Christianshavn. Her lærer han sig selv at arbejde med guld, og efter løsladelsen nedsætter han sig som guldsmed i København. Men så begynder det igen at gå galt for Heidenreich. 

Tag med en af Danmarks mest kendte historikere Ulrik Langen tilbage til guldalderens København og hør den medrivende beretning om Tyven – en historisk fortælling om guld, pantelånere, fængsler, falskmøntnere, opfindere, ære, selviscenesættelse og meget andet, der er med til at tegne billedet af danmarkshistoriens mest berømte tyv. 

Foredraget tager afsæt i bogen Tyven. Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene.

Foto: Les Kaner.

Holdoversigt
Afholdes Sted Foredragsholder Lektioner Pris
man 01-02-16 19:30
Gentofte Hovedbibliotek
Ulrik Langen
1 lekt.
Kr. 130