Foredrag og debat

Mindre kendte, men dejlige operaer af kendte komponister

Ved forfatter, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen

Mange flittige komponister huskes kun for enkelte af deres værker. Mozart har skabt ca. 20 operaer, men kun 5 tilhører repertoiret. Det skyldes ofte tilfældigheder, eller at et enkelt værk – måske lidt uretfærdigt – overstråler alle de andre. Her præsenteres operaer, som burde have en fast plads på repertoiret, og der vises filmklip fra alle.

1. Vincenzo Bellini (kendt for »Sønvgængersken«):

»I puritani« (Puritanerne), en opera med handling hentet i engelsk historie. I hovedrollen Anna Nettrebko.

2. Engelbert Humperdinck: »Hänsel und Gretel« (Hans og Grethe).

Det er nok den eneste nogenlunde kendte opera af Humperdinck, men meget sjældent opført i Danmark. Her en ualmindelig charmerende eventyrfortælling.

3. Wolfgang Amadeus Mozart: »La finta giardiniera« (Den falske gartnerpige).

En sjældent opført Mozart-opera med en sjov handling: alle er forklædt, især den fornemme adelige pige, der optræder forklædt som gartnerpige.

4. Giacomo Puccini: »La Rondine« (Svalen).

Mærkeligt nok har denne korte, charmerende opera/operette af Puccini aldrig været opført i Danmark. En sød, lidt bitter kærlighedshistorie, men som en sjældenhed hos Puccini bliver ingen unge kvinder myrdet!

5. Gioacchino Rossini: »La scala di seta« (Silkestigen).

Rossini forbinder man altid med »Barberen i Sevilla«, men han har skrevet meget andet, også denne sjældent opførte, men vildt underholdende vittige historie om elskeren, der i hemmelighed må klatre op til sin udkårne pige ad en silkestige.