Foredrag og debat

Esben Kjær: Døden - en overlevelsesguide

Esben Kjaer
Sorg er måske den mest brutale menneskelige oplevelse. Men sorg er også dybt naturlig, og ingen slipper for den. Så hvordan overlever man turen gennem sorgen? Hvordan navigerer man i den? Og hvor meget kan man selv gøre – sådan helt konkret – for at mildne rejsen? 

Disse og andre helt konkrete spørgsmål svarer Esben Kjær på denne aften til et foredrag om, hvor vi kan handle i sorgen, og hvor vi er nødt til at lade os slæbe af sted af sorgen, mens den gør, hvad den skal. Sorgen går ikke væk. Men Esben præsenterer masser af konkret viden og værktøjer, der kan anvendes direkte af nuværende og kommende efterladte til at få et bedre sorgforløb. 

Esben Kjær, som selv har mistet sin søn, har skrevet bøgerne »Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet« (2016) og »Døden – en overlevelsesguide« (2019). Begge bøger bygger på omfattende research og ekspertinterviews – viden, som Esben Kjær deler ud af under foredraget.
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
190020
man 23-09-19 19:30
Kgs. Lyngby
Esben Kjær
1 gange
Kr. 150