Foredrag og debat

Kærlighed og hellige skrifter – en debat ud af skabet

 

tDXToGyfHHk

Abdel Aziz Mahmoud (DK), Ludovic-Mohamed Zahed (FR), Sherin Khankan (DK), Dino Suhonic (NL), Fahad Saeed (DK), m.fl.

Historien om Sodoma og Gomorra går igen i jødedom, kristendom og islam. Men hvad siger den egentlig om homoseksualitet? Og hvorfor er det i dag særligt islam, der i den offentlige debat fremstilles som uforenelig med LGBT-rettigheder (lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner), og dermed gør det vanskeligt at leve åbent som LGBT-person og samtidig være praktiserende muslim.

Med afsæt i Abdel Aziz Mahmouds dokumentar ”Helvedes homo” ser vi denne aften nærmere på de mange udfordringer som LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund står over for, og de stereotyper som hersker i den offentlige debat om islam og seksualitet.

Vær med til en aften, hvor vi tager debatten ud af skabet. Talere fra både ind- og udland – imamer, aktivister, eksperter og LGBT-personer – deler deres livshistorier og viden med os og giver deres bud på spørgsmålene: Kan man være homoseksuel og muslim? Og hvordan skaber vi rum for LGBT-muslimer, som møder både homofobi, islamofobi og racisme i deres hverdag?

Arrangementet er lavet i samarbejde med Mino Danmark, Sabaah og NASIM.

Læs mere om de medvirkende

  • Abdel Aziz Mahmoud, journalist og forfatter.
  • Ludovic-Mohamed Zahed, ph.d., fransk-algerisk imam og homoseksuel, stifter af den første inklusive moske i Europa i 2012.
  • Sherin Khankan, medstifter af og imam i Mariam-moskeen.
  • Dino Suhonic, medstifter af og direktør for Maruf, en international platform for queer muslimer.
  • Fahad Saeed, medstifter af Sabaah og projektchef i Mino Danmark.
  • Saer El-Jaichi, ph.d. i Islamiske Studier
  • Elias Zakarias Sadaq, medlem af Sabaah.
  • Maria Alia Muhandes, medlem af Sabaah. 
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
180030
ons 21-11-18 19:00
København V
1 gange
Kr. 160