Foredrag og debat

Anja Lovén

Afrikas heksebørn

Har du nogensinde haft lyst til at følge dit hjerte og satse alt for en sag? Anja Lovén er kendt som den nordjyske kvinde der opgav fast løn, materielle goder og Danmarks trygge rammer til fordel for heksebørn i Afrika. Hun har etableret sin egen nødhjælpsorganisation DINNødhjælp, og i dag bor og arbejder hun i Nigeria, hvorfra hun driver sit eget børnehjem. 

Anja Lovén kæmper med en utrættelig optimisme, en kæmpe portion vilje og ikke mindst for børn, som bliver anklaget for at være hekse. Ifølge traditionel afrikansk tro har alting en overnaturlig årsag, og derfor bliver børn ofte gjort til syndebukke for fejlslagen høst, fyringer eller barnløshed. 

Hør om overtroen i Nigeria, livet på hendes børnehjem, og om at træffe valg med hjertet, om at have mod til at gå utraditionelle veje og ikke mindst om at gøre det man er bedst til.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder Lektioner Pris
160006
ons 05-10-16 19:30
Søborg
Anja Loven
1 lekt.
Kr. 150