Foredrag og debat

Frederik Strand: Jagten på morderne stopper aldrig - genåbnede danske kriminalsager

Frederik Strand

Forfatter og museumsleder på Politimuseet Frederik Strand har gravet i politiets støvede arkiver for at undersøge genåbnede danske kriminalsager, som Damhus-mordet, bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990.

Denne aften fortæller han, hvordan teknologiske fremskridt, nye efterforskningsmetoder og hidtil ukendte spor har spillet en rolle i at genåbne henlagte kriminalsager. De genåbnede sager viser samtidig en alternativ side af Danmarkshistorien, hvor samfundets randeksistenser er i centrum, og hvor tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn åbenbares gennem kriminalitet.

Frederik Strand er museumsleder for Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie samt ph.d. i politihistorie. Han har udgivet »Rejseholdets historie« (2014), »Uopklaret« (2016) og senest »Jagten på morderne stopper aldrig« (2018).

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
180015
tir 23-10-18 19:00
Søborg
Frederik Strand
1 gange
Kr. 150