Foredrag og debat

Waseem Hussain

Wasseem Hussain

Imam bag tremmer

Waseem Hussain er født og opvokset i Helsingør og har gået i almindelig dansk folkeskole. Han er uddannet civilingeniør, men noget manglede i hans liv, og han tog derfor til Jordan for at fordybe sig islamiske studier.

I dag er han fængselsimam i Vestre Fængsel. Hør om hans opvækst som muslim i krydsfeltet mellem pakistansk og dansk kultur, og om hvordan han med et ben i begge verdener de seneste seks år har arbejdet med muslimske unge i fængsel. Som dansktalende imam kan han udfordre yderligtgående religiøse synspunkter med religiøse modargumenter og arbejde for bedre integration ved at vise, at man som muslim sagtens kan være en god og aktiv medborger i Danmark.

Waseem Hussain har netop udgivet bogen »Imam bag tremmer«.