Foredrag og debat

Astronomiens udvikling de seneste 100 år

Videnskab

Ved astronom Arne Damm

Store erkendelser i menneskehedens historie er gjort inden for astronomien i de seneste 100 år! Vi vil i denne foredragsrække bevæge os gennem 1900-tallets rivende udvikling frem til de nyeste opdagelser i det 21. århundrede.

Det fører frem til en af de vigtigste opdagelser i vores tid, nemlig at vores galakse Mælkevejen ikke kun indeholder milliarder af stjerner, men også mange milliarder planeter. Med udgangspunkt i den historiske udvikling bliver den moderne astronomi mere sammenhængende og ikke mindre interessant.

Man behøver ikke at have kendskab til fysik eller astronomi for at deltage; kun en lyst til at lære verden bedre at kende og høre om, hvordan vi har fundet ud af det vi ved!

  • Intro til astronomi. Find rundt på himlen. Grundlaget for de store opdagelser.
  • Afstande og størrelser. Lidt om stjerner.
  • Jorden og det øvrige Solsystem. Hvor gammelt er det, og hvor har vi den viden fra?
  • Stjerner: stjerner som solen, hvide dværgstjerner, røde kæmpestjerner, sorte huller m.m.
  • Dannelse af grundstoffer. Hvad består det kendte univers af?
  • Universets start. Big Bang og alternativerne. Hvilke teorier støttes af observationer?
  • Planeter uden for vores solsystem (exoplaneter). Dannelse af stjerner og planeter.
  • Uløste gåder, som måske løses i fremtiden: mørk masse, mørk energi, udbredelse af liv.