Foredrag og debat

Mickey Gjerris: Om at bevare håbet, mens Jorden brænder

Mickey Gjerris

Hver dag bringer sin rapport og sit forskningsresultat. Klimaet forandres hurtigere og med værre konsekvenser, end vi troede for bare få år siden. Vi står midt i den største biodiversitetskrise, siden dinosaurerne uddøde. Der er sprøjtegift i drikkevandet, plastik i verdenshavene, kvælstof i de indre farvande og ammoniak i luften.

Situationen er dybt alvorlig og rejser en lang række videnskabelige og tekniske udfordringer. Men endnu vigtigere så rejser den også eksistentielle spørgsmål. For så længe vi tror, at vi må ofre det gode liv for at passe på naturen, er det svært at bevare håbet og handle. Denne aften dykker Mickey Gjerris ned i menneskets forhold til naturen og de muligheder vi har for at ændre vores perspektiv på naturen og vores rolle i den.

Mickey Gjerris er uddannet teolog (ph.d.) og arbejder som lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har de sidste 20 år forsket i etiske spørgsmål vedrørende natur, etik, teknologi og mennesker og udgivet en lang række artikler og bøger om disse emner – senest bøgerne »Jagt – Natur, mennesker, dyr og drab« (2016), »Skildpaddetanker« (2017), »Naturens Sprog« (2018) og »Upraktisk håndbog i lysegrønt håb« (2019). Fra 2011-16 var han medlem af Det Etiske Råd.


Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
190013
tor 31-10-19 19:30
København K
Mickey Gjerris
1 gange
Kr. 150