Foredrag og debat

Cabernet Sauvignon fra Californien

Californiens Vine

Ved Jesper Hedegaard

De bedste californiske vine kan efterhånden måle sig med de bedste franske – og har længe kunnet det.

Her kan du møde en række af Californiens bedste cabernet sauvignon-vine. Vi hører bl.a. om områdets vinhistorie frem til i dag, herunder den berømte ’Paris-smagning’ i 1976, hvor de bedste californiske cabernet sauvignon-vine ’bankede’ de bedste bordeaux’er (eller gjorde de i virkeligheden det?), om Robert Mondavis betydning og Opus One, den første kultvin (samt om nutidens kultvine Harlan og Screaming Eagle). Det var milepæle for californisk vin, og gennem 1990erne og frem til i dag har californiske cabernet-vine nået et niveau, der er ligeså højt, som de bedste bordeaux-vines – og mange af kultvinene handles i dag til tusindvis af kroner for en flaske – som Bordeaux’ 1. crus.

Vi smager en række topvine, hovedsagelig fra det bedste område Napa Valley.

Pris inkl. vin.

Medbring et par gode rødvinsglas.