Foredrag og debat

Domaine Denis Mortet - Gevrey-Chambertin i seks årgange

Domaine Denis Mortet

Denne aften kan du stifte bekendtskab med en af de absolutte stjerner i Bourgogne, nemlig kommunevinen Gevrey-Chambertin med tilnavnet ”Mes Cinq Terroirs” – mine fem parceller – i årgangene 2016, 2015, 2014, 2013, 2012 og en ældre årgang.

Ud over en spændende smagning af et ikonisk bourgogne-domæne, vil aftenen være en pædagogisk øvelse i at smage forskel på årgangene. Vi dykker desuden ned i, hvad stor bourgogne er, hvordan Domaine Denis Mortets vine smager nu, og hvordan de enkelte årgange rangerer indbyrdes.

Årgangene vi skal smage vurderes minimum som gode, og ’16, ’15, ’14 og ’12 endda som exceptionelle. Men selv disse kan være exceptionelle på hver deres måde og med hver deres stil, afhængig af de klimatiske forhold, og det er interessant at smage, hvordan de udvikler sig over tid. 

Medbring et par gode bourgogne-glas. Prisen er inkl. vin.

Om Domaine Denis Mortet

Denis Mortet overtog domænet fra sin far i 1991. Han blev hurtigt en af de nye stjerner i Bourgogne, og hans vine fik kultstatus. Sidenhen har sønnen Arnaud overtaget domænet og taget sin fars kvalitet til endnu større højder.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
181949
tir 29-01-19 19:00
København V
Jesper Hedegaard
1 gange
Kr. 675