Foredrag og debat

Vertikal-smagning af Sapaio, Bolgheri, Toscana i seks årgange

Sapaio

Vertikal-smagning af Sapaio – en supertoscaner 

Et af de mest spændende temaer i vinens verden er en såkaldt vertikal-smagning: man smager samme vin i forskellige årgange. Det normale er at smage ’nedad’, dvs. at starte med den yngste og mest ungdommelige, frugtagtige årgang og slutte med den ældste, mest modne og komplekse.

Sapaio-ejendommen er kun ca. 20 år gammel, nabo til berømte Sassicaia i Bolgheri, Toscana – og har allerede opnået en kvalitet, der kan matche denne. Vinen er en såkaldt supertoscaner og er lavet på cabernet sauvignon, merlot, cabernet franc og petit verdot – altså et typisk bordeaux-blend.

Denne aften skal vi smage 6 interessante årgange fra Sapaio, og opleve hvordan årgangenes forskellighed mærkes i vinen, og selvfølgelig hvordan tidens modning ændrer smagen.

Du får således et særligt indblik i, hvordan den enkelte vin formes af årgangens klimatiske vækstbetingelser, samt hvordan årgangene ændrer sig under flaskelagringen.

Vi smager årgangene 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2005, altså vine der er mellem 6 og 12 år gamle.

Prisen er inkl. vin. Medbring et eller flere gode bordeaux-glas.