Kreative kurser

Composite - det konstruerede billede

composite-foto

Et foto fortæller altid sandheden – eller gør det? Hvad hvis den historie du vil fortælle er umulig at fange i et enkelt skud? Det er her composite-billeder eller sammensatte billeder bliver interessante. Det har eksisteret siden fotografiets barndom, men det er blevet nemmere i dag, hvor vi har computer til rådighed. 

Over to weekender lærer du, hvordan du kan sammensætte nye billeder fra allerede eksisterende ved hjælp af redskaber i Photoshop: masker, lag, blandingstilstande, toning og meget mere. Du kommer selv til at skyde de forskellige billeder, du skal bruge, og du lærer at være opmærksom på lys og baggrund allerede i optagelsen, og hvordan du via en »drejebog« planlægger dit composite fra grunden. 

Medbring kamera og computer med Photoshop (evt. i en 30 dages prøveversion). Du behøver ikke at mestre Photoshop, men et grundlæggende kendskab vil være en fordel.