Kreative kurser

Den biografiske fortælling - højskoleuge i august

Den biografiske fortælling

Med fotografiet som medie dykker vi over fem sommerdage ned i den biografiske fortælling, og i løbet af ugen får vi desuden besøg af gæstelærer Linda Hansen (http://lindahansen.dk) med et inspirerende oplæg.

Med henblik på at du kommer til at arbejde med dit eget biografiske materiale, tager vi inspiration fra fotografiske projekter af forskellig karakter, som arbejder med det biografiske aspekt, og gennem oplæg og forskellige opgaver vil du få hjælp til at sammensætte din egen visuelle fortælling, i form af enten en billedserie eller et udkast til en bog-dummy.

Temaer som ’den hemmelige dagbog’, familiealbummet og traumet vil være i fokus. Og vi vil gennemgå emner som bl.a. selvportrættet i fotografiet, brugen af gamle familiebilleder, dagbogsfotografering (herunder forskellige instagram-profiler), samt fotografiske projekter, som behandler store eksistentielle begivenheder – smertelige som glædelige.

Du kan arbejde med alt fra smartphone til spejlreflekskamera. Det er også muligt at arbejde med gamle billeder og med analogt materiale, hvis du selv har adgang til scanner. Bærbar computer er en fordel. Til den første gang skal du medbringe minimum et billede (gerne flere) som inspiration til den personlige beretning du gerne vil arbejde med.

Mandag kl. 10-16

  • Dagens tema: familiealbummet og selvportrættet
  • Frokost
  • Opgave inspireret af dagens tema
  • Feedback

Tirsdag kl. 10-16

  • Dagens tema: den fotografiske dagbog
  • Frokost
  • Opgave inspireret af dagens tema
  • Feedback

Onsdag kl. 10-16

  • Dagens tema: traumet, livsbegivenheden og ’det uhyggelige’
  • Frokost
  • Opgave inspireret af dagens tema
  • Feedback

Torsdag kl. 10-19

  • Oplæg ved gæstelærer Linda Hansen
  • Frokost
  • Opgave inspireret af dagens oplæg
  • Feedback
  • Fællesspisning

Fredag kl. 10-16

  • Dagens tema: bog-dummyen og den færdige serie
  • Frokost
  • Færdiggørelse af alle projekter
  • Feedback og gennemgang af projekter
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
172012
man 06-08-18 10:00
København K
Lisbeth Johansen
5 gange
Kr. 2220