Kreative kurser

Det fotografiske portræt

portraetfoto-ved-dagslys

- intensiv sommerhøjskole i uge 26  

Over fem dage og en enkelt aften fra tirsdag til lørdag kommer vi rundt i de mange hjørner af det fotografiske portræt: det opsatte portræt, selvportrættet, det uformelle portræt, portræt af en fremmed – indendørs, udendørs, i studie og miljø, med og uden iscenesættelse og rekvisitter. Vi dykker også ned i historien og trækker både malere og fotografer frem. 

DRs portrætfotograf Agnete Schlichtkrull kommer også forbi for at give gode råd og fortælle om sit arbejde. 

Vi spiser sammen fredag aften og afslutter med udstilling og fernisering lørdag. 

Medbring computer og kamera. Alle kameratyper kan deltage.

Pris inkl. 5 x frokostsandwich/salat og 1 x middag.

Evt. udgift til fotoprint (hvis du ikke sørger for at printe selv) afregnes ved kursusstart.

Detaljeret ugeplan

Tirsdag 28. juni, kl. 09-16.30

  • morgensamling
  • oplæg om portrættet i kunsten
  • pause
  • oplæg om kameraet, lyset, personen – hvordan får vi det hele til at passe sammen?
  • frokost kl. 12.00-12.45
  • portrættér en medkursist
  • pause
  • udvælgelse og redigering af billeder
  • præsentation af billeder

Onsdag 29. juni, kl. 09-16.30

  • morgensamling
  • oplæg: genskab dit yndlingsportræt af en kendt kunstner 
  • pause
  • planlægning og iscenesættelse af dit yndlingsportræt
  • frokost kl. 12.00-12.45
  • skyd dit genskabte portræt 
  • pause
  • udvælgelse og redigering af formiddagens billeder
  • præsentation af billeder

Torsdag 30. juni 09-16.30

  • morgensamling
  • oplæg: portrætter er ikke kun ansigter – brug miljøet til at fortælle historier
  • pause
  • oplæg om Street Photography
  • frokost kl. 12.00-12.45
  • ud på gaden, find en person og portrættér vedkommende i hans/hendes eget miljø
  • tilbage i kursuslokalet: udvælgelse, redigering og præsentation af billeder

Fredag 1. juli 09-21

  • morgensamling
  • oplæg om selvportrættet
  • pause
  • planlægning og iscenesættelse af dit selvportræt
  • frokost kl. 12.00-12.45
  • skyd dit personlige selvportræt
  • pause
  • udvælgelse og redigering af billeder 
  • præsentation af formiddagens billeder 
  • pause
  • foredrag ved Agnete Schlichtkrull / DR - se mere her: http://www.schlichtkrull.com
  • middagsbuffet og socialt samvær på lokal restaurant

Lørdag 2. juli 09-16.30

  • morgensamling
  • udvælgelse og klargøring af billeder til udstilling (aftale om print hos lokal fotobutik)
  • pause
  • opsummering af ugens oplevelser 
  • afhentning af færdige print
  • frokost kl. 12.00-12.45
  • ophængning af udstilling 
  • pause
  • fernisering – familie og venner er velkomne
  • tak for nu