Kreative kurser

Master Classes - hold din fotopraksis ved lige

Kreativ foto

Hold din fotografiske praksis ved lige

Over fire lørdage kommer vi i dybden med forskellige grundlæggende discipliner, som er vigtige for personlig og kunstnerisk fotografering. Kurset er sammensat af fire gange med hver sit tema, men du kan også arbejde med et længerevarende projekt hele forløbet igennem. 

Første lørdag har vi fokus på den spirende idé – her kigger vi på forskellige fotografers arbejde, og vi arbejder med inspiration og metoder til at komme i gang med et projekt. 

Anden lørdag har fokus på billedkritik – her arbejder vi med billedanalyse og billedkritik, og vi træner evnen til at se på hinandens og andres billeder, samt at give og modtage konstruktiv feedback og billedkritik. 

Tredje lørdag har fokus på det æstetiske valg – vi ser på forskellige fotografiske stilarter, æstetikker og teknikker, og træner samtidig evnen til selv at tage æstetiske valg i en fotografisk arbejdsproces. 

Fjerde lørdag har fokus på det færdige projekt – her arbejder vi med finpudsning, billedsammensætning samt evt. også titel og rammefortælling for projekt eller serie. 

Det er en fordel med kendskab til grundlæggende fotografering. Du skal regne med hjemmearbejde fra gang til gang.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
182234
lør 20-10-18 10:00
København K
Lisbeth Johansen
4 gange
Kr. 1320