Kreative kurser

En uge med akvarel

En uge med akvarel

Har du lyst til at fordybe dig i akvarelmaleriets mange muligheder? Så kom med på dette ugekursus, hvor du får en grundig introduktion til forskellige malemåder, udtryk og teknikker. 

Hver dag indledes med et tema - f.eks. landskab, objekter, figurer, dyr, blomster eller nonfigurativt - der danner grundlag for øvelser, inspiration eller afsæt til egen fordybelse. 

Undervisningen er individuel og tager udgangspunkt i den enkeltes niveau. 

Medbring akvarelfarver, pensler, akvarelpapir, malertape og til første dag en genstand, du har lyst til at male.