Kreative kurser

Lyn-croquis

I anledning af Kulturnatten fredag den 13. oktober byder vi indenfor i vores levende værkstedshus i Rosenborggade 5, hvor du kan snuse til nogle af vores allermest populære kreative kurser og håndværksfag.

Fat blyanten og prøv en times sjov og intensiv croquistegning. Her er menneskekroppen i fokus! Vi skitserer den levende models forskellige positurer i afslappede omgivelser og prøver kræfter med at gengive de nøgne former på papiret. Alle er velkomne uanset niveau – også dig, som ikke har tegnet siden børnehaven. Vores croquis-underviser styrer slagets gang og giver tips og tricks undervejs. 

Lyn-croquis foregår 3 gange i løbet af aftenen:
kl. 18-19, 19.15-20.15 og 20.30-21.30. Tilmelding er påkrævet – tilmeld dig et af holdene herunder. 

BEMÆRK: For at deltage skal du bære det officielle Kulturpas. Se hvor du kan købe dit Kulturpas her.

Læs om resten af aftenens program.