Kreative kurser

Ind i portrættet

Portræt

Blev du også inspireret af DR’s udsendelse ”Danmarks bedste portrætmaler”?

Kom og lær de færdigheder der skal til for selv at lave et godt portræt i tegning og maleri. Vi starter med at kigge på ansigtets opbygning og øver os i at tegne det med udgangspunkt i fotografier, iagttagelsestegninger af en levende model og mestertegninger af kendte kunstnere. Når vi har fået en forståelse for ansigtet gennem tegning, bruger vi den opnåede erfaring til at male et portræt med en enkel palet.

Vi lader os inspirere af kunstnere før og nu og diskuterer begreber som realisme og psykologisk skildring.

Kurset er for både begyndere og øvede tegnere. Vi indleder kurset med grundlæggende øvelser i iagttagelsestegning for at træne evnen til at se og registrere vores synsindtryk.

Udgifter til model, 175-200 kr., afregnes med underviser første undervisningsgang.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
182724
tir 25-09-18 18:00
Holte
Jacob Hoff
10 gange
Kr. 1150