Kreative kurser

Benspænd - feministisk kunst

kunsthoejskoler

En male-workshop, der udfordrer dig og giver dig mulighed for at male fordybende og eksperimenterende over en weekend.

På denne workshop ser vi nærmere på, hvilken betydning feministerne har haft for den billedforståelse, vi har i dag. Vi går ind i perioden omkring 1970ernes feministiske kunst med et særligt blik på den amerikanske og på den europæiske kunstscene. Vi vil også kigge lidt længere tilbage og snakke om tidligere strømninger med fokus på det feministiske fx. i Mary Cassatts værker fra 1890erne. Af feministiske tænkere vil vi kort inddrage Linda Nochlin, Griselda Pollock og Judith Butler.

Workshoppen begynder fredag med en times foredrag og gennemgang af udleveret tekst og billedmateriale, som reflekterer over det valgte emne. Ud fra oplægget arbejdes selvstændigt hen over weekenden med vejledning fra kursets undervisere.

Søndag afsluttes med fælles gennemgang af billederne. Vi maler med akryl.

Medbring følgende materialer:

Akrylfarver, lærreder eller masonitplader, store og små pensler, skitseblok, blyanter, palet, bøtte (til vand) evt. også maletape, saks, lim, gamle blade, aviser og bøger til at klippe motiver ud fra som inspiration.