Kreative kurser

Riso-workshop - masterclass

Riso

Det risografiske tryk kombinerer det bedste af to verdener: det håndlavede udtryk og den moderne printers hastighed og effektivitet.

Riso-print er en digital farvefoto-kopieringsteknik, der benytter tryksværte ligesom offset. På den måde kan du producere smukke ensartede tryksager i små oplag. Risografens klare trykfarver giver et resultat, der svarer til silketrykkets udtryk.

Denne riso-masterclass er henvendt til dig, som allerede har en del erfaring med Photoshop. Vi arbejder videre med den risografiske metode og eksperimenterer med papirvalg, duotone-tryk, 4 farvetryk, rasterstørrelse m.m. Du får selvfølgelig alle de A2-tryk, som du kan nå at lave, med hjem.

Underviser er Louise Hold Sidenius, prisvindende grafiker og ejer af trykkeriet og forlaget Officin.

Værd at vide

Materialepris kr. 300 afregnes med underviser på dagen.