Kulturfag og naturfag

Den danske kongerække - I krig og kærlighed

Kongerække

En fortælling om de danske konger og om deres op- og nedture.

Mange kender til Christian 4. og hans klap for øjet, men hvor mange kender egentlig til forhistorien om Søslaget ved Kolberger Heide? De fleste har også hørt om dengang dannebrog faldt ned fra himlen lige foran kongen i 1219. Men hvor mange ved at denne myte opstod i 1500-tallet, og hvad det så rent faktisk var, som skete med kongen og hans mænd i 1219?

I fællesskab skal vi grave dybt i en af verdens ældste kongerækker og dets betydning for vores samfund. Vi skal inspireres, undres og nyfortolke historien helt fra Jellingestenen til Grundloven og videre til Kongehuset i dag. En spændende historie der har budt på krig og fred, ægteskab og utroskab, enevælde og demokrati, kolonier i de fjerneste egne af verden og selviscenesættelse af højeste skuffe. En kongerække, der har haft stor betydning for udviklingen af vores samfund og fælles fremtid.

Forløbet inkluderer et besøg på Frederiksborg Slot, hvor Det Nationalhistoriske museum har til huse. Her vil vi, rum efter rum, følge i de danske kongers fodspor fra senmiddelalderen til det 21. århundrede.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
181306
tir 19-02-19 10:00
Kgs. Lyngby
Julie Kjær
6 gange
Kr. 720
181307
tor 21-02-19 16:00
København V
Julie Kjær
6 gange
Kr. 720