Kultur- og naturfag

Ekkoet fra den nordiske mytologi

Nordisk mytologi

I dette forløb går vi dybden med nordisk mytologi på tværs af fagdiscipliner og genrer.

Vi bevæger os langt væk fra Hollywood, Jim Lyngvild og undersøger i stedet mytologiens kildegrundlag, dens myter og digterkunst, de arkæologiske fund og de historiske kilder.

Vi stiller spørgsmål som: Hvordan får vi indblik i »vikingernes« mytologi, deres kosmologi, etik og verdenssyn? Hvordan skal vi vurdere kildematerialet om de nordiske guder og hedensk visdom, når hovedparten er nedskrevet i den kristne middelalder?

Vær med, når vi sammen går på opdagelse i sporene fra vikingetiden og leder dybt i runeindskrifter, billedsten, gravhøje og kristent pergament.