Rundvisninger og ture

Hans Scherfig og 'Det forsømte forår'

Scherfig

Med historiker, billedredaktør Anne Cornelius

Forfatteren og kunstneren Hans Scherfigs kendte roman »Det forsømte forår« er en satire over den sorte skole, der berøver eleverne deres barndom. 

Vi skal opsøge virkeligheden bag romanen, som bygger på Scherfigs egne oplevelser på Metropolitanskolen. Vi følger skoledrengens vej fra skole gennem byens parker til barndomshjemmet nær Østerport Station. Til slut får vi opklaret mordgåden – hvem slog lektor Blomme ihjel med et forgiftet maltbolsje? 

Start: Foran Universitetets hovedtrappe på Frue Plads. Slut: Ved Østerport Station. 

Varighed: 1½ time.

Foto: Det forsømte forår, Regnar Grasten Film, 1993. Foto: Henrik Petit.