Rundvisninger og ture

En høstdag i Lübeck

en-hoestdag-i-lubeck

Turleder: kulturhistoriker Flemming Jerk

I det Herrens år 1203 hyldede Lübeck kong Valdemar Sejr og bærer den dag i dag i sit våben de danske farver, rødt og hvidt. Det danske herredømme fik vidtrækkende betydning for Hansaforbundets mægtigste by, hvor man stadig kan opleve en autentisk middelalderstemning, ikke mindst i de pragtfulde kirker, Domkirken og Mariakirken. Vi følger de snævre smøger ned til floden Traven, ser den pragtfulde Holstentor, det gotiske rådhus, helligåndshospitalet og skipperselskabets stemningsfulde laugshus, hvor vi spiser en varm ret middagsmad med velskænket fadøl. Der bliver også en times tid til at foretage et indkøb eller gå lidt på egen hånd. 

Husk pas. Bus, færge, frokost (inkl. drikkevarer) og entré er inkl. i prisen.