Rundvisninger og ture

Hallands Väderö

Hallands Väderö

Turledere: naturguider og lærere Thomas Geertz-Hansen / Henrik Petersen

Turen går over Hallandsåsen til den lille by Torekov på Skånes vestkyst. Derfra sejler vi de 3 km ud til den ubeboede Hallands Väderø, der er en af de smukkeste og naturmæssigt mest spændende øer i det sydlige Skandinavien. Et besøg på Hallands Väderö er altid en helt unik oplevelse. Øen har i forhold til sin størrelse (ca. 3 km2) en helt fantastisk artsrigdom: Den rummer bl.a. en sælkoloni med ca. 400 spættede sæler, er ynglested for fugle som alk, lomvie og tejst samt voksested for over 600 vilde planter. Husk solidt fodtøj samt mad og drikkevarer til hele dagen. 

Bustransport og færgeoverfarter er inkluderet i prisen. 

Turen, der ikke er egnet for gangbesværede, udgår fra Hellerup St. (busholdepladsen) kl. 07.00.