Rundvisninger og ture

Konger, adel, grever

Ledreborg

Turleder: kulturhistoriker Flemming Jerk 

Oplev Sjællands mest indtagende natur med nyudsprungne bøgeskove i Lejre-kongernes land. 

Først besøger vi verdenskulturarven i Roskilde Domkirke med dens unikke samling af kongelige pragtsarkofager. Vi fortsætter til det adelige kloster med dets omfattende samling af kongelige og adelige portrætter, der gør den pragtfulde riddersal med barokke paneler, gyldenlæderstapeter og rigt udmalet loft til noget helt enestående. Rundvisningen forestås af grev Henrik Holstein, der efter frokosten ledsager os til Ledreborg, opført i 1740erne som en residens af nærmest fyrstelige dimensioner på brinken over den genskabte barokhave. 

Bus, entréer og frokost (ekskl. drikkevarer) er inkl. i prisen.