Rundvisninger og ture

Kullen, Hallandsåsen og Norrvikens haver

kullen-sverige

Turleder: kulturhistoriker Flemming Jerk 

Et møde med Kullens og Hallandsåsens skovklædte åse, stejle klippekyster, indtagende fiskerlejer og altmodische badebyer er en betagende oplevelse. Vi krydser Øresund ved Helsingør, passerer Sofiero og når den gamle danske slægt Gyldenstiernes magtfulde herresæde Krapperup med rigt inventar og utallige slægtsportrætter. 

Efter omvisning på uforståeligt skånsk oplever vi parkens blomstrende rhododendronpragt. På Kullens odde venter den varme lunch i den gamle badeby Mølle. Over den sagnomspundne Hallandsås når vi tennisbyen Båstad, hvor vi besøger Norrvikens berømte haveanlæg. 

HUSK PAS!! 

Bus, færge, frokost (inkl. drikkevarer) og entréer er inkl. i prisen.