Rundvisninger og ture

Minicruise i Storebælt til Agersø

Agersø

Turleder: kulturhistoriker Flemming Jerk

I den indtagende gamle skipperby Skælskør indskiber vi os og sejler den smukke tur ud gennem den snævre fjord, hvor skipper udpeger og forklarer, hvad vi passerer.

Efter fem kvarters sejlads i smulte vande lægger vi til kajs i Agersøs fiskerihavn. Havnen og fiskeriet er stadig et aktiv for øen, hvor tiden ellers synes at have stået stille, men skolen og kirken er der dog endnu.

Vi vandrer op igennem den idylliske bebyggelse til øens gamle hovedgård, i hvis krostue frokosten venter. Krofatter kører os derefter rundt på øen i traktorforspændt skovvogn og fortæller løst og fast om livet i det lille samfund.

Sent på eftermiddagen returnerer vi ad den naturskønne vej forbi Tystrup-Bavelse og Sorø Sø.

Udgifter til bus, færge og frokost (ekskl. drikkevarer) er inkl. i prisen.