Rundvisninger og ture

Vi stiger af bussen på Sprogø

sprogoe

Turleder: kulturhistoriker Flemming Jerk 

For de fleste er Sprogø lukket land, men FOF har skaffet adgang til øen med den uberørte natur, de sjældne vadefugle og den udrydningstruede klokkefrø, der trives med de græssende fåreflokke. En lokal naturvejleder fører os på en 2½ times lang fodtur rundt på den naturskønne ø, som Valdemar den Store befæstede, og som siden var internat for udviklingshæmmede unge piger. Naturvandringen giver appetit til den efterfølgende frokost ved lystbådehavnen i Korsør, hvor vi også besøger et af Danmarks glemte, middelalderlige borganlæg med Christian IVs prægtige magasinbygning – i dag en spændende kulturhistorisk udstilling om bl.a. fortidens transporter over Store Bælt. 

Husk fornuftigt fodtøj og overtøj – vi er under åben himmel på Sprogø. 

Turen er ikke egnet for gangbesværede. 

Bus, færge og frokost (ekskl. drikkevarer) er inkl. i prisen.