Rundvisninger og ture

Vikingemuseet Ladby og Den Fynske Landsby

Vikingemuseet Ladby

Turleder: kulturhistoriker Flemming Jerk

To fascinerende kulturmiljøer fra Danmarks fortid. Først Vikingemuseet Ladby ud til Kerteminde Fjord.

Her blev for små 1100 år siden en vikingehøvding stedt til hvile i sit skib med sine heste, hunde og trælle, der måtte følge deres herre i døden. Høvdingens sidste rejse til Valhal er genskabt i en moderne udstilling med talrige fund og en moderne replik af det autentiske ladbyskib, som vi også besøger i dens gravhøj, hvor den blev fundet 1935.

Efter frokosten i »Den Grimme Ælling« (med fri bar!) i Odense vandrer vi gennem »Den Fynske Landsby«’s stråtækte bindingsværkidyl med talrige originale landbobygninger i pyntelige haver og med dyr i stalde og folde som på H.C. Andersens tid.

Bus, bro, entréer og frokost (inkl. drikkevarer) er inkl. i prisen.