Rundvisninger og ture

Eventyrdronningen

Eventyrdronningen
Træd ind i den kongelige eventyrverden og oplev Hendes Majestæt Dronningens sceniske univers på en omvisning i særudstillingen »Eventyrdronningen« på Beletagen i Christian VIII’s palæ. Til udstillingen har Dronningen været med til at udvælge en række af sine egne kostumer og scenografier til nogle af vores mest elskede eventyr.

Eventyr, kostumer, rekvisitter og scenografi kobles sammen på nye måder, og vi kommer tæt på Dronningens kreative proces med at skabe de visuelle universer til forestillinger som Svinedrengen, Den tapre tinsoldat, Tommelise og Askepot. Samtidig får vi – gennem fotos fra Kongehusets private album – mulighed for at opleve højdepunkter fra Dronningens barndom, med talrige udklædninger til hverdag og fest, og vi følger hende på vejen til legende voksen.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Kongehusets kurator Elisabeth von Buchwald og designer Shane Brox, som har svunget sin kreative tryllestav og tilført det hele lidt ny magi, så de gyldne sale for en stund er transformeret til ægte eventyrlandskaber i Dronningens rabalderfarver.

Mødested: Indgangen til museet er i porten nærmest Frederiksgade.
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Turleder   Pris
180362
fre 05-10-18 11:00
1 gange
Kr. 160
180363
søn 07-10-18 14:45
1 gange
Kr. 160
180364
tir 23-10-18 13:00
1 gange
Kr. 160
180365
lør 27-10-18 14:45
1 gange
Kr. 160
180366
tir 30-10-18 13:00
1 gange
Kr. 160
180368
fre 02-11-18 15:00
1 gange
Kr. 160